Tarmpolypper er udvækster på tarmslimhinden, og således lokaliseret på den indvendige side af tarmen. Polypper har ofte en stilk (se billede) eller er bredbasede (uden stilk).
Tarmpolypper er meget almindelige, og kan findes hos ca. 20% af alle voksne. Ved 60-års alderen har halvdelen af alle mennesker tarmpolypper.
De fleste polypper giver ingen symptomer, og opdages oftest i forbindelse med undersøgelse for anden lidelse. Nogle polypper kan give anledning til blødning, slimafgang og ændret afføring.
Langt de fleste tarmpolypper er helt godartede, men en lille del af tarmpolypper kan udvikle sig ondartet og give anledning til tarmkræft. Næsten al tyktarmskræft og endetarmskræft opstår fra polypper. Desværre kan man ikke se hvilke tarmpolypper, der forbliver godartede og hvilke der udvikler sig ondartet, hvorfor man bliver nødt til at fjerne alle polypper.
Ja, tarmpolypper har en tendens til at komme igen. Hos en tredjedel kommer der nye polypper i løbet af 3 år, hvorfor kontrolundersøgelse anbefales afhængig af typen og antallet af polypper.
Klinikken er ejet og drevet af overlæge Henrik Loft Jakobsen
Som internationalt certificeret tyk- og endetarmskirurg varetager han kirurgiske sygdomme på Herlev Hospital med speciel fokus på kikkert- og robotkirurgi af tarmkræft og andre tarmsygdomme. Herlev Hospital har specialiseret funktion i komplicerede endetarms- og anallidelser.
+45 40 33 01 31
Konsultationstid: 16:00 til 20:00
Aldershvilevej 1242880 Bagsværd
© Copyright Kirurgisk Klinik Bagsværd 2023