Mikroskopisk Tarmbetændelse

Hvad er mikroskopisk tarmbetændelse?

Mikroskopisk tarmbetændelse er en betegnelse for flere typer tarmbetændelse, som giver langvarig diaré. Der skelnes mellem kollagen kolit, lymfocytær kolit og eosinofil kolit.

Fælles for dem er, at de er helt godartede, forbigående og ikke må forveksles med de mere alvorlige former for tarmbetændelse som ulcerøs kolit og Crohns sygdom.

Hvad er årsagen til mikroskopisk tarmbetændelse?

Årsagen er uafklaret, men meget peger på, at det kan være mikroorganismer (bakterier, virus, parasitter), som udløser en abnorm immunreaktion i tarmslimhinden.

Hvad er symptomerne på mikroskopisk tarmbetændelse?

Mikroskopisk tarmbetændelse starter oftest pludseligt, og giver vandtynde diaréer uden blod. Der kan være mavekneb, natlig diaré, vægttab og træthed. Der kan også være ledsmerter og tegn på væskeunderskud (dehydrering) på grund af de mange diaréer.

Mikroskopisk tarmbetændelse går ofte i ro af sig selv efter en periode på 6 – 36 måneder, men de fleste patienter er så generede af diaré, at behandling må iværksættes.

Hvem får mikroskopisk tarmbetændelse?

Ti procent af patienter med længerevarende diaré har mikroskopisk tarmbetændelse. Kvinder rammes 6-9 gange hyppigere end mænd, og ofte efter 45-års alderen.

Det er en sjælden sygdom, ca. 30 ud af 10.000 mennesker har mikroskopisk tarmbetændelse. Hos næsten halvdelen af patienter med mikroskopisk tarmbetændelse ses andre sygdomme som sukkersyge, stofskiftelidelser, gigtlidelser, glutenallergi og astma.

Hvordan stilles diagnosen?

Mikroskopisk tarmbetændelse kan ikke ses ved kikkertundersøgelse, røntgenundersøgelse eller i blodprøver, men kan kun påvises ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen – (koloskopi), hvor der udhentes vævsprøver til mikroskopi.

Man bør også udelukke mere almindelige årsager til diaré som f.eks. tarminfektioner med bakterier, virus og parasitter. Dette kræver, at det indsendes afføringsprøver til undersøgelse. Andre almindelige årsager til længerevarende diaré kan være glutenallergi, laktoseintolerans og stofskiftelidelser. Disse tilstande kan påvises eller afkræftes i blodprøver.

Hvordan behandles mikroskopisk tarmbetændelse?

Flere lægemidler har vist sig at have en vis effekt ved mikroskopisk tarmbetændelse, men for de flestes vedkommende er effekten forbigående, således at symptomerne kan komme igen, når behandlingen afsluttes.

Det mest effektive middel, som normaliserer tarmfunktionen i 80-100% af tilfældene er Entocort, der er et steroidholdigt middel (syntetisk binyrebarkhormon – budesonid), og som gives i aftagende doser over 3 måneder. Entocort har meget få bivirkninger, da det kun optages i små mængder fra tarmen og hurtigt destrueres i kroppen.

Gigtmidler – de såkaldte NSAID-stoffer som f.eks. Ibuprofen, Ipren, Kodimagnyl kan forværre diaréen og bør undgås.

Håndkøbsmidler som f.eks. Imodium kan virke stoppende og kan bruges i situationer, hvor man måske ikke lige kan komme på toilettet, når behovet melder sig (på rejse, biograf, teater, m.v.).

Er der grund til at ændre på kosten?

Kaffe, alkohol, stærk krydret mad, fedtholdige spiser, mælkeprodukter og citrusfrugter kan forværre diaréerne hos nogle patienter, men der er ikke noget stærkt belæg for at kostomlægninger effektivt kan afhjælpe diaréen.

Fiberrig kost eller fibertilskud med f.eks. HUSK (fås på apotek, matas og flere supermarkeder) opsuger væske i tarmen og kan mindske diaréerne.

Hvordan er langtidsudsigterne?

Mikroskopisk tarmbetændelse er en godartet sygdom, som behandles medicinsk. Operation kommer aldrig på tale. Tilstanden går i ro efter en periode på 6 – 36 måneder. Der er ingen øget risiko for tarmkræft og heller ikke belæg for at tilstanden er smitsom.